Et godt og stærkt foreningsliv er en vigtig del af et attraktivt og godt lokalsamfund.

Vi er en gruppe af personer med tilknytning til henholdsvis: Håndbold/fodbold/volleyball/ gymnastik/ støtteforeningen og Haarby hallen der har etableret et fantastisk samarbejde. Gruppen blev dannet sidste år, da Haarby Boldklub blev udvalgt af DGI til, som den ene af 2 foreninger på Fyn, at deltage i DM i Foreningsudvikling. Denne konkurrence om man vil, afgøres i maj 2014. Men det betyder langt fra, at vores arbejde er slut der. Vi har ind til nu lavet en projektplan der går til 2018 hvor Haarby Boldklub fejre sin 100 års fødselsdag.

Vi vil udvikling
Vi vil samarbejde på tværs af foreningerne under Haarby Boldklub
Vi vil styrke fællesskabet mellem foreningerne, og gerne have flere med i vores fællesskab
Vi vil bruge hinandens styrker og erfaringer for at lave endnu bedre foreningstilbud i Haarby
Vi vil at alle har lyst til at komme og være i Haarby Hallen
Vi vil sikre at nye borgere i Haarby også bliver budt velkommen og introduceret for Haarby Boldklub
Vi vil sørge for at alle ved hvilke foreninger det er samlet under Haarby Boldklub
Vi vil nytænkning, og har modet og viljen til at kæmpe for at realisere vores drømme og ideer
Vi er ambitiøse, og sætter ikke overliggeren for lavt
Vi vil gerne have at flest muligt også byder ind med deres drømme og ideer
.. og ikke mindst..
Vi vil vinde DM i Foreningsudvikling, og vise hele landet, at i Haarby har vi fået skabt noget stærkt og vedvarende, som skal være en drivkraft og et aktiv for Haarbys borgere, forenings, - og idrætslivet.

Vi vil også gerne at du bliver en del af det fællesskab, og alle de gode oplevelser der er forbundet med at være en del af Hårby Boldklub. Du behøver ikke være medlem, og det koster dig ingenting at være tilknyttet foreningslivet i, og omkring boldklubben. Men vi vil så gerne have lov til at spørge dig, om du vil give en hånd med hvis vi har brug for det.

Der er allerede en masse frivillige mennesker, som gør et rigtig godt stykke arbejde for, at vi i Haarby kan tilbyde nogle rigtig gode aktiviteter for både børn, voksne og ældre. Der er meget arbejde forbundet med at drive sunde foreninger, som skal udvikle sig, og være attraktive for flest mulige i, og omkring Hårby.

Ildsjæle brænder for det de gør, men er også i fare for at brænde ud hvis vi driver rovdrift på dem..

For mange betyder det ikke noget, hvis man skal give en hånd til at sætte borde op, lave kaffe, bage en kage, stå i køkkenet eller i bar en enkelt aften.. men for os i foreningerne betyder det en verden til forskel. Vi bruger rigtig mange kræfter og tid på disse ting som kan virke små. Tid som vi kunne bruge til at lave endnu mere udvikling, og tiltag til gavn for medlemmer og borgere i Haarby.

Vi vil arbejde på at oprette en ”frivillighedsbank”. Det er en oversigt over personer vi kan kontakte hvis vi netop har brug for en lille hånd. Vores mål er, at alle i Haarby får mulighed for at tilkendegive om de vil stå i vores ”frivillighedsbank”, og i så fald også tilkende hvilke foreninger de har lyst til at hjælpe, og evt. med hvad. Du vil derfor sandsynligvis blive præsenteret for et spørgeskema som skal hjælpe os med at finde ud af hvad netop du kunne give en hjælpende hånd med. Når man siger ”ja” til at hjælpe, vil man kunne blive kontaktet med en høflig forespørgsel, hvis der er behov for en hånd til netop det du har sagt du gerne vil.

Vi håber du har lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab i Haarby.

 

NYHEDER

EVENTS